Menu

Pigefodbold for de yngste

image
13. maj 2022 kl. 18:56
Nu kan piger fra børnehavealderen spille fodbold i MKS

Fodbold skal være sjovt, og nogen gange skal det kun være for piger. I MKS får de yngste piger nu også mulighed for at spille fodbold på et rent pigehold. Piger der går i børnehave og 0.-1. klasse inviteres derfor til træning på kunststofbanerne ved Marienlund Idrætsanlæg, Stadion Allé 14, onsdage kl. 17:00-18:00.

Kom og vær med, hvis du har lyst til at prøve om fodbold er noget for dig. Det er ikke et must, at du har fodboldstøvler og et smart sæt fodboldtøj. Du skal bare have lyst til at sparke til en bold og hygge dig sammen med en masse andre glade piger. Hvis du eller dine forældre har spørgsmål, kan I skrive/ringe til Trine Frits på tlf: 21 21 89 51 og ellers så bare mød op og vær med.

MKS har i forvejen pigehold for piger fra 2.-6. klasse, der træner samtidigt (17:00 – 18.30), så banerne er fyldt helt op med fodboldglade piger i alle aldre.

Der er oprettet en facebookgruppe, hvor der vil blive delt information ang. træning og arrangementer. Gruppen hedder 'MKS piger 2014,2015,2016' og man skal anmode om medlemskab.

Mariehøj Kammeraterne Silkeborg bruger kun tekniske cookies for at få sitet til at fungere. Klubben bruger ingen statistik- eller markedsførings cookies. Nogen vil måske se, at en cookie tracker ’slår’ ud på Google Analytics og Facebook connect. Koden hertil ligger på siden, men de tracker ikke noget – da der ikke er indsat ID-numre.
Luk